Parforhold handler om gennem forskellige veje at formidle: "Du og jeg er vigtige for hinanden"
Et parforhold kan vække alle følelser. I et parforhold kaldes der på stillingtagen til relationen til dig selv. Hvad har du set, lært og erfaret omkring parforhold? Hvilken partner ønsker du at være? Og hvad længes du efter i parforholdet?
Forandring og nye stier kan trædes, når vi værdsætter forskellighed og vokser i det svære sammen. Vi kan alle fare vild og have brug for hjælp til at turde flytte os gennem en terapeutisk proces.

TERAPIENS ESSENS
I en terapeutisk proces vil jeg sammen med dig/jer se på, hvilke følelser og handlinger, der spænder ben for at få mere af det, du længes efter i hverdagen.
I livet opstår kriser. Møder vi sygdom, uenighed i parforholdet som et praktisk problem, der kan fikses, opstår afmagt. Terapi handler om at finde frem til det følelsesmæssige tilgængelige sted hvor vi, trods forskelligheder, giver og modtager omsorg.
Terapi er hårdt arbejde og det kræver mod at bringe det sårbare ind i det terapeutiske rum. Et terapiforløb er både krævende og givende for sig selv og/eller parforholdet. Det er vigtigt med tryghed i terapiens samarbejde. Uden tryghed er terapi ofte spild af tid og penge.

Vi er rundet af krop, psyke og kultur

Seksualitet
Seksualitet er både livsbekræftende og bøvlet. Mange har oplevet at seksualitet kan give besvær. Det kan være blufærdighed, onani, afvisninger, smerter eller senfølger efter overgreb. I det intime rum kan vi blive fanget i en masse tanker og miste nærværet.
Jeg ville ønske, vi alle kunne slippe "normalt" og være nysgerrig på, hvad der giver velvære og hvilken intimitet der er en længsel efter.
Utroskab, pornoafhængighed eller forskellighed i lyst kan skabe frustration og ensomhed. I terapi udfoldes det svære. Nogle finder en ny vej sammen og andre bryder relationen.
Kønsidentitet
Det er et privilegie for de fleste, at krop og kønsidentitet er i overensstemmelse. For andre er den del af livet ikke ligetil, og så kan det være svært at finde plads i en verden, hvor holdninger og debatten i det offentligt rum tit er negativ.